{"id":45,"date":"2023-12-12T11:46:15","date_gmt":"2023-12-12T11:46:15","guid":{"rendered":"https:\/\/www.agb-pharma.com\/_wp\/?page_id=45"},"modified":"2025-04-22T14:11:56","modified_gmt":"2025-04-22T14:11:56","slug":"sund-sovn","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.agb-pharma.com\/dk\/sund-sovn\/","title":{"rendered":"Sund s\u00f8vn"},"content":{"rendered":"\n\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\"AGB_logo_lila\"\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t
DENMARK<\/h5>\n\t\t\t

SWEDEN<\/a>
SWEDEN – ENG<\/a>
UK<\/a>
NORWAY<\/a>
GERMANY<\/a>
<\/p>\n

\n\t\tNatten er dagens mor\n\t<\/h1>\n\t

At sove er et af vores mest grundl\u00e6ggende behov. Er det s\u00e5 ikke lidt m\u00e6rkeligt, at 40 % af befolkningen siger, at de har s\u00f8vnproblemer? Hvad havde naturen mon t\u00e6nkt sig?1<\/sup><\/p>\n

Sandheden er nok, at naturen ikke havde regnet med lysstofr\u00f8r, mobiltelefoner, kaffe og fuldtidsjobs. Faktisk er det m\u00e5ske mere m\u00e6rkeligt, at de fleste af os trods alt sover godt, selvom vores moderne liv ofte er h\u00e5rdt ved den naturlige s\u00f8vncyklus.<\/p>\n

S\u00f8vn er et middel. Ikke et m\u00e5l. Det er en proces, hvor kroppen kan reparere, sortere og rydde op.2<\/sup> Og jo mere man ved om s\u00f8vn, is\u00e6r sin egen, desto st\u00f8rre er chancen for, at den kommer, n\u00e5r den skal.<\/p>\n

AGB-Pharma arbejder for en bedre sund s\u00f8vn til alle. Og ikke for nattens skyld. Men for dagens.<\/p>\n\t\t\t\t\"AGB-PharmaAnimation_Video1-optimize\"\n

\n\t\tHvad er s\u00f8vn, og hvorfor sover vi?\n\t<\/h1>\n\t\t\t\t\"AGB-PharmaAnimation_GIF1_optimize\"\n\t

S\u00f8vn er noget, vi har til f\u00e6lles med n\u00e6sten alle dyr p\u00e5 jorden. Men alle arter sover forskelligt. Nogle sover i \u00e9t str\u00e6k som os. Andre sover lidt til og fra. Elefanter sover kun to timer i d\u00f8gnet, mens nogle flagermus sover op til 20 timer i d\u00f8gnet.3<\/sup><\/p>\n

Og hvorfor vi sover, er fortsat noget af et videnskabeligt mysterium. Mens hvordan vi sover, og hvad der sker, n\u00e5r vi sover (eller ikke sover!) er noget, vi ved en del om.<\/p>\n

At sove kan f\u00f8les som, at man ikke g\u00f8r noget. Men faktum er, at kroppen er meget aktiv, n\u00e5r vi sover. S\u00e5 snart vi sover, falder blodtryk, puls, kropstemperatur og \u00e5ndedr\u00e6t. Musklerne slapper af, og hjernens aktivitet forandres. Indtryk og minder bearbejdes, og nye celler erstatter de gamle. Kommunikationen i cellerne, som styrer nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, stiger.2<\/sup><\/p>\n
\n<\/sup>S\u00f8vncyklus<\/strong>\n

Vores s\u00f8vn inddeles i s\u00f8vncyklusser. Normalt gennemg\u00e5r vi fem s\u00f8vncyklusser hver nat. Hver s\u00f8vncyklus har fire faser4<\/sup>:<\/p>\n1. Fasen, hvor man falder i s\u00f8vn
\n<\/strong>1-5 minutter. Du sover let og v\u00e5gner ogs\u00e5 let.2,4<\/sup>\n2. Basiss\u00f8vn<\/strong>
\n10-60 minutter. Dyb afslapning og s\u00f8vn.4<\/sup>\n3. Dyb s\u00f8vn<\/strong>
\n20-40 minutter. Den dybeste s\u00f8vn uden dr\u00f8mme. Her er det sv\u00e6rest for dig at v\u00e5gne. Den menes at v\u00e6re vigtig for restituering af b\u00e5de krop og hjerne.4<\/sup>\n4. Dr\u00f8mmes\u00f8vn (REM-s\u00f8vn: Rapid eye movement – hurtige \u00f8jenbev\u00e6gelser)<\/strong>
\n10-60 minutter. Hjernens aktivitet stiger igen, og du dr\u00f8mmer. Andelen af dr\u00f8mmes\u00f8vn stiger for hver cyklus. Dr\u00f8mmes\u00f8vnen anses for at v\u00e6re s\u00e6rligt vigtig for, hvordan vi har det f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt.4<\/sup>\n

\n\t\tS\u00f8vnrytmen og melatonin\n\t<\/h1>\n\t

Melatonin er kroppens eget s\u00f8vnhormon og udviklingsm\u00e6ssigt meget gammelt – over 3 milliarder \u00e5r. Det har mange forskellige opgaver i kroppen, ikke mindst i vores indre s\u00f8vnur.5<\/sup><\/p>\n

S\u00f8vnuret, eller s\u00f8vnrytmen, fort\u00e6ller os, hvorn\u00e5r vi skal sove. Og som de fleste pattedyr sover mennesket om natten, n\u00e5r det er m\u00f8rkt.3<\/sup><\/p>\n

S\u00f8vnrytmen styres af lys og m\u00f8rke. \u00d8jnene sender kontinuerligt signaler til hypothalamus i hjernen. N\u00e5r det er lyst, sender hypothalamus signaler, som h\u00e6mmer produktionen af melatonin. Og n\u00e5r det bliver m\u00f8rkt, lukkes der ned for signalerne, og s\u00f8vnhormonet melatonin udskilles i kroppen – det indre s\u00f8vnur ringer og fort\u00e6ller, at det er tid til at g\u00e5 i seng.6<\/sup><\/p>\n

Nogle gange begynder s\u00f8vnuret at g\u00e5 forkert, og vi har sv\u00e6rt ved at sove og v\u00e5gne, som vi skal. Det kan der v\u00e6re mange grunde til. Ikke mindst det faktum at der i vores moderne samfund er meget lys ogs\u00e5 om natten og meget andet, som distraherer os fra kroppens naturlige s\u00f8vnsignaler.7<\/sup><\/p>\n

Hvis du ikke f\u00e5r s\u00f8vn nok til at fungere normalt i l\u00f8bet af dagen, taler man om en s\u00f8vnforstyrrelse.<\/p>\n\t\t\t\t\"AGB-PharmaAnimation_Video3_optimize\"\n

\n\t\tS\u00f8vnforstyrrelser – n\u00e5r s\u00f8vnrytmen er i stykker\n\t<\/h1>\n\t

Ca. 4 ud af 10 siger, at de har sv\u00e6rt ved at sove. Problemet stiger tilsyneladende med alderen, og \u00e6ldre mennesker har oftere s\u00f8vnproblemer end yngre. Kvinder har desuden flere s\u00f8vnproblemer end m\u00e6nd. S\u00f8vnproblemer er alts\u00e5 ret almindelige. Men de er ogs\u00e5 individuelle og opleves forskelligt.1<\/sup><\/p>\n

For at vurdere din generelle s\u00f8vn kan du stille dig selv fem sp\u00f8rgsm\u00e5l:2<\/sup><\/p>\n1. Sover du som regel 6-9 timer om natten?
\n2. Sover du som regel om natten og er v\u00e5gen om dagen?
\n3. Sover du det meste af den tid, hvor du ligger i din seng?
\n4. F\u00f8ler du dig som regel frisk og v\u00e5gen i l\u00f8bet af dagen?
\n5. Er du i det hele taget tilfreds med din s\u00f8vn?\n

Hvis du kan svare ja p\u00e5 alle fem sp\u00f8rgsm\u00e5l, er din s\u00f8vn med stor sandsynlighed god.2<\/sup><\/p>\n\t\t\t\t\t\t

Hvad er risiciene ved s\u00f8vnproblemer?<\/h5>\n\t\t\t

S\u00f8vn er et af vores grundl\u00e6ggende behov. S\u00f8vnproblemer gennem lang tid kan p\u00e5virke sundheden negativt – b\u00e5de fysisk og psykisk.8<\/sup><\/p>\n

Langvarig mangel p\u00e5 s\u00f8vn \u00f8ger risikoen for diabetes, angst, depression, misbrug og hjerte-kar-sygdomme – tilstande som \u00f8ger risikoen for at d\u00f8 for tidligt. John Axelsson ved Institut for klinisk neurovidenskab ved Karolinska Institutet i Solna, Sverige sammenligner sundhedsrisiciene ved s\u00f8vnproblemer og mangel p\u00e5 s\u00f8vn med de risici, der findes ved rygning og manglende bev\u00e6gelse.9<\/sup><\/p>\n

P\u00e5 kort sigt forstyrrer mangel p\u00e5 s\u00f8vn vores evne til at fungere i hverdagen. Ved kortvarig mangel p\u00e5 s\u00f8vn kan man opleve flere almindelige symptomer:8<\/sup><\/p>\n