Natten er dagens mor
Hvad er søvn, og hvorfor sover vi?
At sove er et af menneskets mest grundlæggende behov. Alligevel oplever omkring 40 % af befolkningen problemer med søvnen — en udfordring, der hænger tæt sammen med vores moderne liv fyldt med kunstigt lys, kaffe, skærme og skiftende arbejdstider.¹
Selvom søvnen kan føles som inaktivitet, arbejder kroppen aktivt, mens vi sover. Puls, blodtryk, åndedræt og kropstemperatur falder, musklerne slapper af, og hjernen bearbejder dagens indtryk.² Søvnen består af flere faser – fra let søvn til dyb søvn og REM-søvn (drømmesøvn) – som tilsammen er afgørende for både fysisk restitution og mental balance.²
AGB-Pharma arbejder for en bedre søvn for alle. Og ikke for nattens skyld. Men for dagens.
Søvnstadier (søvnfaser)
En almindelig nattesøvn kan inddeles i forskellige søvnstadier:
1. Let søvn (N1)
2. Lidt dybere søvn (N2)
3. Dyb søvn (N3)
4. REM-søvn (drømmesøvn, på engelsk: rapid eye movement)
Søvnens karakter skifter frem og tilbage mellem non-REM og REM-søvn. Ofte kaldes en sådan periode for en søvncyklus, og en søvncyklus varer almindeligvis omkring 90 minutter. Et typisk søvnforløb karakteriseres ved overvejende dyb søvn først på natten og med REM-søvn dominerende i slutningen af natten. Der ses også nogle korte opvågninger. Dette er et helt normalt fænomen.2
Hvorfor sover vi?
Kroppen regulerer søvnen på to måder – gennem søvnpresset og døgnrytmen. Søvnpresset og døgnrytmen regulerer tilsammen dybden og varigheden af søvnen, og søvnpresset stiger, jo længere tid man har været vågen. Døgnrytmen svinger i ca. 24-timersperioder, reguleres bl.a. af lys og er uafhængig af mængden af forudgående søvn eller vågenhed.²
Det er endnu ikke fuldt klarlagt, hvorfor vi sover, men en ting er sikker: uden søvn nedsættes hjernens funktion – selv blandt raske mennesker, og meget tyder på at en af søvnens vigtigste funktioner er vedligeholdelse af hjernens funktion.²
Søvnhormon
Søvnhormon produceres af en lille kirtel i hjernen på størrelse med et riskorn. Søvnhormonet styrer vores søvn og døgnrytme, ved at hjernen øger sin produktion, når det er mørkt, mens produktionen falder, når det bliver lyst. Når koncentrationen af søvnhormon er høj, bliver vi trætte og falder i søvn.3
Lyset fra en skærm består af flere farvetoner, og en af dem er det blå lys. Netop denne farvetone tolkes af hjernen som en form for dagslys, og derfor holder det os vågne. Det blå lys hæmmer produktionen af søvnhormon, så vi ikke føler os trætte. Man kan sige, at hjernen bliver narret til at tro, at det er dag, og den vil derfor forsøge at holde dig vågen.3
Hvad er risiciene ved søvnproblemer?
Det er ikke farligt at sove dårligt i en kortere periode. Men selv ved moderat søvnunderskud (mindre end seks timer) nedsættes koncentrations- og reaktionsevnen, og hukommelsen forringes, og dette kan ikke indhentes af en weekend med ekstra søvn.2
Hvis man flere måneder i træk sover dårligt eller får for lidt søvn, kan det få alvorlige konsekvenser for helbredet. Langvarig søvnmangel kan svække både det fysiske og psykiske helbred. Den øger risikoen for stress, overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kronisk søvnmangel medfører en klar forringelse af immunsystemets normale funktion kendetegnet ved f.eks en øget modtagelighed for infektioner.2
Søvnmangel og træthed påvirker din evne til at koncentrere dig og reagere på det, der sker omkring dig. Alvorlig søvnmangel kan endda svække reaktionsevnen i samme grad som alkohol, og træthed i trafikken er en hyppig årsag til ulykker.6
Hvordan ved man, om man har en søvnforstyrrelse?
Omkring fire ud af ti voksne danskere oplever at de ikke tit nok eller aldrig/næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Kvinder rammes hyppigere end mænd.1, 5
Søvnforstyrrelser, og hvordan de påvirker hverdagen, varierer fra person til person. Men hvis du kan genkende nogle af disse problemer, er der risiko for, at du har en søvnforstyrrelse:4
- Du har problemer med at falde i søvn
- Du vågner en eller flere gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen
- Du vågner for tidligt, føler dig ikke udsovet og kan ikke falde i søvn igen
- Du er træt eller har svært ved at holde dig vågen i løbet af dagen
Hvis du har problemer med at sove, eller hvis dine søvnvaner bekymrer dig, bør du tale med din læge. Jo tidligere du får hjælp, desto større er chancen for, at du får styr på søvnen igen.
Forskellige typer af søvnforstyrrelser
Jetlag er midlertidige søvnproblemer, man kan blive ramt af, når man flyver over flere tidszoner, især mod øst – for eksempel fra USA til Europa. Det indre søvnur er stadig indstillet på den tid, man kommer fra, ikke den man lander i. Som en konsekvens kan man få svært ved at sove til almindelig sengetid, føle sig træt i løbet af dagen og få problemer med maven.7
Ved forsinket søvnfasesyndrom er ens søvnrytme forskudt i forhold til den normale søvntid. Det betyder, at man falder i søvn senere og vågner senere. Personer med forsinket søvnfasesyndrom har svært ved at sove før midnat og kan have problemer med at stå op om morgenen. Tilstanden er mest almindelig blandt unge og opstår ofte i puberteten, men kan aftage med alderen.8
Behandlingen består primært af almindelige søvnhygiejniske tiltag – fx reduceret stress og koffeinindtag, regelmæssige søvnvaner og lavere aktivitetsniveau et par timer før sengetid. Kronoterapi (gradvis fremrykning af sengetid) og lysterapi kan også være effektive.8, 9
Insomni (søvnløshed) er en subjektiv klage, der omfatter vanskelighed ved at falde i søvn og fastholde søvn. Insomni omfatter ofte perioder af vågenhed om natten og oplevelse af utilstrækkelig søvn på trods af tilstrækkelig tid i sengen. Der er tale om subjektive symptomer, der ikke altid kan verificeres ved objektive metoder. Ofte er søvnproblemerne forbundet med problemer i løbet af dagen: hyppigt træthed, udmattelse, smerter, humør- og koncentrationsændringer.10
For diagnosen insomni kræves, at søvnproblemerne opleves flere gange om ugen og har stået på i flere måneder. Insomni behandles i første omgang med rådgivning om søvnhygiejne og kognitiv adfærdsterapi (CBT-I).10
ADHD er en neuropsykiatrisk opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse, som kan påvirke koncentration, planlægning, adfærd og følelsesregulering. Mange er desuden hyperaktive og impulsive. Prævalensen blandt børn og unge i Denmark vurderes til ca. 3–5 %.11, 12
Omkring 25–50 % af børn og unge med ADHD oplever søvnproblemer – fx problemer med at falde i søvn, et lavt søvnbehov, en (fysisk) urolig søvn, mange opvågninger i løbet af natten, øget morgentræthed, modstand mod at skulle i seng og urolig adfærd omkring sengetid.12
Har man udfordringer med søvn, så kan de udfordringer man har i forvejen relateret til ADHD/ADD blive forstærket. Det kan eksempelvis være, at koncentrationsevnen er forringet, både af ADHD og af søvnproblemer. Derfor er en grundig søvnudredning og søvnhygiejniske tiltag vigtige for at lindre symptomerne.12
Gode råd om søvn1
- Undgå koffein før sengetid
- Undgå alkohol før sengetid
- Undgå lys fra skærme (fx computer, tablets og tv) før sengetid. Man kan dæmpe lysintensiteten på en del skærme.
- Undgå store mængder energi- og fedtrig kost før sengetid
- Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen
- Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18–21 grader.
- Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug eventuelt ørepropper.
- Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug eventuelt en maske over øjnene.
Psykologiske og adfærdsmæssigeråd om søvn1
- Sørg for at gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter. Dette fremmer en regelmæssig døgnrytme.
- Hvis du har søvnproblemer, skal du undgå at sove i løbet af dagen, ogs. selvom du er søvnig. Søvnigheden går som regel over efter et stykke tid.
- Gå kun i seng, når du er søvnig, og forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i søvn.
- Mennesker med søvnproblemer undervurderer ofte det antal timer, som de sover. Før søvndagbog, hvor du noterer, hvornår du gik i seng, hvornår du ca. faldt i søvn, hvor mange gange du vågnede om natten, hvornår du vågnede om morgenen, og hvornår du stod op. Mange bliver overraskede over, hvor længe de faktisk sover.
Søvndagbog:
Hvordan sover du – egentlig?
Hvis du oplever, at du selv eller en, du er tæt på, har søvnproblemer, som påvirker dem, når de er vågne, kan det være en god idé at tale med en læge.
Men hvor meget eller hvor godt man sover, kan godt være svært selv at vurdere. I en søvndagbog skriver man hver dag, hvor meget man har sovet, hvornår man faldt i søvn, og hvor god eller dårlig man oplever søvnen.
Søvndagbogen kan være et godt dokument at have til samtalen med lægen, så man kan få stillet en diagnose og evt. få ordineret behandling.
DK-MEL-AGB-0080 11/2025
© 2025 AGB-Pharma AB. Sidst gennemgået 11/2025